Selvoptagethed er et maskulin substantiv, der navngiver a overdreven selvkærlighed, hvilket får et individ til kun at se på deres meninger, interesser og behov og der forakter andres behov.
Selviskhed er en eksklusivisme, der får den enkelte til at henvise alt til sig selv. Det er en stolthed, en formodning.
Den person, der kun beskæftiger sig med deres interesser, som bærer følelserne af egoisme med sig, tilskrives selvisk.
I psykologi kaldes den intellektuelle holdning hos den, der handler om mig selv selvcentreret.
Selviskhed er en adfærd, der får individet til at ønske total eksklusivitet over andres følelser, hvilket skaber jalousi, en negativ følelse, som når overdrevet bliver paranoia.
Det modsatte af egoisme er altruisme, det vil sige en opførsel af dem, der elsker deres naboer, som er uselviske, i solidaritet med andre.
For buddhister når man til staten Nirvana gennem meditation, ankommer man til befrielse, betragtes som den sidste fase, der skal nås med buddhistisk filosofi. I det er det muligt at slippe af med egoisme, stolthed, misundelse osv. følelser, der rammer mennesket.